Handelsbetingelser

Betalingsbetingelser

Efter modtagelse af bestilling, fremsendes bekræftelse af aftalen pr. e-mail. I bekræftelsen skal du gå direkte til betaling via det medsendte link med blå skrift. 

Bekræftelsen har et ordrenummer, som fremkommer øverst i højre hjørne og bedes benyttet ved al henvendelse. 

Senest 8 dage fra reservationsdato indbetales 25% i depositum. Restbeløbet skal være indbetalt senest 40 dage før den aftalte ankomstdato. Ved reservationer i uge 29 betales hele beløbet ved reservationen. 

Ved bestilling mindre end 40 dage før ankomst skal hele beløbet betales ved reservationen.

Indbetales hele beløbet ikke senest som angivet ovenfor, er Hotel Strandlyst berettiget til at annullere bestillingen uden at advisere herom.

Praktisk info

Afbestillingsbetingelser

Afbestilling af reservationer på Hotel Strandlyst

Hotel Strandlyst vil gerne præcisere, at vi grundet Covid-19 pandemien har været nødt til at skærpe vores betalings- og afbestillingsbetingelser for sæson 2021. Dette set i forhold til vores erfaring med mange annulleringer i sæson 2020. 

Ved afbestilling, uanset hvornår, foretages der ikke tilbagebetaling af depositum. 

Ved afbestilling af reservation mere end 40 dage før ankomstdato:

·        Hvis hele beløbet er indbetalt mere end 40 dage før ankomstdato refunderes 75%

·        Hvis der kun er indbetalt depositum på 25% mere end 40 dage før ankomstdato refunderes intet

·        Ved afbestilling af reservation mindre end 40 dage før ankomstdato tilbagebetales intet 

Ved afbestilling forstås: annullering, reduktion i antal personer/værelser, afkortning af ophold, omplacering og lign. ændringer i forhold til den oprindelige bestilling. Afbestilling skal altid foretages pr. mail til info@strandlystsamso.dk 

Ved påbud om lukning i forbindelse med Covid-19 annulleres opholdet mod tilbagebetaling af det fulde beløb. Ved restriktioner som følge af Covid-19, hvor Hotel Strandlyst vurderer, at det af driftsmæssige årsager er nødvendigt at indskrænke driften eller lukke hotellet, kan opholdet annulleres mod tilbagebetaling. 

Ifølge e-handelsloven er der normalt 14 dages fortrydelsesret ved handel via internettet. Dette gælder ikke for indkvartering og transport jfr. forbrugeraftaleloven § 9, stk. 2 og § 17 stk. 2.

Aftalen kan aflyses pga. force majeure (katastrofe, strejke, brand/vandskade, indstilling af færger, optøjer, krigshandlinger, sundhedsepidemier eller lignende) i hvilke tilfælde Hotel Strandlyst er berettiget til annullering af aftalen uden godtgørelse.